Præsentation af Landlyst!

 

Landlyst er en gård, der ligger på Hovedvejen 82 i Hirtshals og er hjemsted for Hirtshals Rideklub.

Landlyst indeholder en stald med plads til omkring 30 heste, en ridehal på 20 x 60 meter , mange store og gode folde, udendørs springbane og to udendørs dressurbaner. Desuden har vi et dejligt klubhus med køkken og gode faciliteter.

I stalden arbejder Annika Larsen som sørger for, at hestene bliver fodret til morgen, får wrap og bliver lukket ud. Private muger selv ud ved deres heste, men de ansatte giver wrap, fejer, sørger for at fodre osv.

Om vinteren går hestene ude i ca. tre timer om formiddagen og tages ind til middag, hvor der bliver fodret. De fodres tre gange om dagen om vinteren, klokken 8, 13 og 17.30. Fra ca. 1. maj afhængig af vejret begynder de at gå ude til klokken 15 - 16 og får foder to gange om dagen, kl. 8 og 17.30. I juni, juli og august går hestene ude på græs hele døgnet rundt, men vil man selv passe den, kan man vælge at tage sin hest ind om natten.

Som privat hesteejer på Landlyst har du mulighed for at bruge alle faciliteterne, ridehallen er kun lukket af skoleridning få timer om dagen. Du må gerne tage din egen underviser med derop.

Som skolerytter har du mulighed for at gå til undervisning en gang om ugen på klubbens heste og finde ud af, om det er noget for dig. Der er også mulighed for at leje en skolehest, som du får råderet over tre til fem dage om ugen. Det kan være en god måde at finde ud af, om du skal have egen hest på.

 

Hirtshals Rideklub har også en del medlemmer, der har hest andre steder end på Landlyst. Vi vil gerne have endnu flere, alle er meget velkomne. Som medlem af rideklubben kan man deltage i alle arrangementer - for eksempel klubstævner og rideundervisning, man kan tage ryttermærker og leje en hest og i det hele taget være med i vores aktiviteter.
Man kan desuden købe ridehuskort til vores ridehal, det koster 180 kroner per måned. For den pris kan man bruge hallen alt det man vil, bortset fra når der er rideundervisning.
 
Vi har en god klubånd og holder en del stævner, læs om stævner under fanen nyt.

 

Alle er meget velkomne i Hirtshals Rideklub.


Kort over klubben og vores faciliteter findes  HER